© PR

Derfor er det sundt at have tatoveringer

Har du tatoveringer? Ja? Så er du måske sundere, end du tror!

6. juni 2016 af Anja Bruneskjold / I FORM

Du er sikkert allerede klar over, hvilke negative konsekvenser, der kan følge med det at få en tatovering. Men nu findes måske verdens bedste undskyldning for alligevel at få lavet et par stykker.

En ny undersøgelse viser nemlig, at kroppen, mens den bliver tatoveret, reagerer på samme måde, som hvis du træner. Efter en times styrketræning vil musklerne være trætte og ømme – det samme gør sig gældende, når du bliver tatoveret.

Og ligesom et par dages træning styrker både muskler og immunforsvaret, er dette også tilfældet med tatoveringer. Efter at have fået et par stykker vil immunforsvaret nemlig få et ordenligt boost, og kroppen vil være bedre til at bekæmpe infektioner.

En væsentlig faktor er dog, at du ikke kan nøjes med kun at få én enkelt tatovering, hvis din krops immunforsvar skal styrkes.

Holdet bag undersøgelsen fandt nemlig ud af, at immunforsvaret svækkes og stressniveauet i kroppen stiger væsentligt, når du får lavet den første tatovering. Men ved at få lavet to eller flere vil kroppen i stedet bare blive styrket og i langt højere grad være i stand til at kunne bekæmpe eventuelle infektioner og sygdomme.

Og det fik altså holdet til at konkludere, at man ved at stresse kroppen to eller flere gange forbedrer kroppens immunforsvar permanent.

Undersøgelsen blev kun udført på 24 kvinder og fem mænd, så holdet kan altså ikke garantere, at dit immunforsvar får et boost, bare fordi, du får lavet mere end én tatovering. Noget tyder dog på, at der er en sammenhæng.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: