Derfor skal du græde, mand!

Har du svært ved at lade tårerne få frit løb? Så kan det rent faktisk gå udover din sundhed!

18. august 2016 af Julie-Elsebeth Crone Johannesen

Den klassiske forestilling er, at kvinder generelt græder mere end mænd - og på trods af, at vi ofte forsøger at lægge al vores genetiske arv fra os, så er det til stadighed tilfældet.

Dette bunder i, at kvinder evolutionært set har haft udbytte af at opnå medfølelse fra andre. Derimod har mænd skulle udstråle hårdførhed, og er fra naturens side skabt til ikke at udtrykke de samme slags følelser.

Som børn græder både piger og drenge, men som de vokser op, fralægger mange drenge sig evnen til at græde.

Derfor skal du græde

Men forskning tyder på, at det godt kan betale sig for mænd at finde evnen til at græde frem igen. Der er nemlig en række sundhedsfordele ved at lade tårerne flyde.

Hvis man går og gemmer på nogle følelser og frustrationer, så kan man hjælpe sin psyke ved at lade frustrationerne komme ud på en fysisk måde - ved at græde. Hvis man derimod bliver ved med at gemme disse følelser af vejen, så kan det på længere sigt få nogle sundhedsmæssige konsekvenser, som eksempelvis forhøjet blodtryk.

Dette er tilfældet fordi de underlæggende biokemiske processer ikke er blevet udløst fysisk.

De grædende sportsmænd

Et studie udgivet i Psychology of Men & Masculinity fandt desuden en sammenhæng mellem psykisk helbred og det at græde. Studiet blev udført på fodboldspillere og viste, at de sportsmænd, der græd over nederlag, generelt var mere selvsikre og mindre modtagelige overfor gruppepres.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: