Tro på det.
Tro på det.

Optimisme er blandt de fem personlighedstræk, der er knyttet til en række sundhedsfordele. 

© iStockphoto

Disse 5 karaktertræk gør dig sund

Ny forskning peger på 5 personlighedstræk, der er forbundet med lavere forekomst af depression, ensomhed, kroniske sygdomme og fedme.

11. april 2017 af Hans Westhausen Gottlieb

Er du både samvittighedsfuld, følelsesmæssigt stabil, beslutsom, i kontrol og optimistisk, så er der gode chancer for, at du desuden kan høste en række sundhedsfordele.

Det viser ny forskning fra University College London lavet på baggrund af data og svar fra over 8.000 forsøgspersoner.

Øget sundhed og velstand

De personer, der scorede højt på de fem personlighedstræk: samvittighedsfuldhed, følelsesmæssig stabilitet, beslutsomhed, kontrol og optimisme var også mere tilbøjelige til at score højt inden for sundhed.

Fx havde blot 3 pct. af personerne, der scorede højt på 4-5 parametre, symptomer på depression, mens det gjaldt for hele 23 pct. af de, der ikke scorede højt på nogen af de fem personlighedstræk.

Høj score på de fem personlighedstræk var også knyttet til økonomisk succes, færre kroniske sygdomme, lavere forekomst af fedme og mindre ensomhed.

Det gjaldt selv, når forskerne justerede for køn, alder, socioøkonomisk baggrund, uddannelse og kognitiv funktion.

Træn dig optimistisk

Selv om man hverken er født som optimist eller med de 4 andre personlighedstræk, så er det, ifølge forskerne bag studiet, muligt at udvikle disse træk ved at træne dem i specifikke situationer. Det handler først og fremmest om at ændre syn på dem, så man fx øger sin følelse af kontrol på arbejdspladsen eller arbejder på at være optimistisk under hård træning.

Kilde: PNAS

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: