Trappepause
Trappepause

Forskning viser, at en gåtur på trappen virker mere opkvikkende end koffein. (Men man kunne jo også kombinere de to ting).

© iStockphoto

Eftermiddagstræt? Tag trappen

Er du i søvnunderskud, så virker en lille gåtur på trapperne bedre end en kop kaffe, viser amerikansk forskning.

25. april 2017 af Hans Westhausen Gottlieb

Det er midt på eftermiddagen, og efter en lang uge med et tiltagende søvnunderskud begynder øjenlågene nu for alvor at blive blytunge. Du tager 10 min. pause – men for at blive allermest frisk, skal du så snuppe en kop kaffe eller gå en tur op og ned ad trapperne i bygningen?

Det har et nyt amerikansk studie fra University of Georgia undersøgt, og konklusionen er, at trapperne trumfer kaffen.

Bekæmp trætheden med trapper frem for koffein

Forsøgspersonerne var unge kvinder, der alle var i søvnunderskud (under 6,5 timers søvn pr. nat). Nogle af kvinderne skulle spise koffeintabletter (50 mg), en anden gruppe placebo og en tredje gruppe skulle gå ca. 30 etager på trapper ved let-moderat intensitet.

Derefter blev de testet ift. hukommelse, opmærksomhed, reaktionstid og følelse af energi. Og selvom der ikke var signifikant forskel på, hvordan kvinderne præsterede i de forskellige test, så var energiniveauet højest i trappe-gruppen.

Så når trætheden melder sig, kan du ifølge forskningen, altså ligeså godt snuppe en tur på trappen og slå to fluer med ét smæk, så du både bliver kvikket op og får flettet lidt motion ind i hverdagen samtidig.

Kilde: Physiology and Behavior

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: