Får jeg slidgigt af at træne?

Jeg er 49 år og træner 3-4 gange om ugen. Betyder det store slid på kroppen, at jeg øger min risiko for at få slidgigt?

19. oktober 2010 af Jannik Petersen

Nej, tværtimod forebygger regelmæssig træning slidgigt. Træning styrker musklerne, og stærke muskler er vigtige, fordi de aflaster de led, hvor slidgigt typisk opstår, fx knæleddet. Hvis man er fysisk inaktiv, bliver musklerne for svage til at kunne støtte kroppens mange led.

De eneste sportsfolk, der med rette kan være bekymrede for at udvikle slidgigt, er elitesportsfolk, der har deres sport som fuldtidsbeskæftigelse. Vi andre, der hverken træner 30, 40 eller 50 timer om ugen, vil ikke slide kroppen så ensformigt, at risikoen for slidgigt stiger.

De hyppigste årsager til slidgigt er overvægt, fysisk hårdt og ensformigt arbejde, skader og aldersrelateret slid.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: