4 madvarer, der sænker dit blodtryk

Har du for højt blodtryk? Så bør du måske tjekke disse 4 madvarer ud …

3. maj 2016 af Anja Bruneskjold

Der findes selvfølgelig medicin, du kan tage, hvis du er én af dem, der har problemer med forhøjet blodtryk.

Men du kan sagtens hjælpe dit blodtryk på vej at gå efter madvarer, der er med til at holde det stabilt og derved har et lavt indhold af natrium og samtidig et højt indhold af både kalium, kalk og magnesium.

Yoghurt naturel

En helt almindelig yoghurt naturel med lav fedtprocent er genialt for dit blodtryk. Ved bare at spise to deciliter har du allerede fået dækket 49 % af dit daglige kalkbehov, 12 % af dit magnesiumbehov og 18 % af dit kaliumbehov.

Kiwifrugt

Den lækre kiwifrugt er ideel at tage med i din kostplan, hvis du har forhøjet blodtryk. Den smager skønt, kan købes i supermarkedet året rundt, og så skal du kun spise en enkelt kiwifrugt for fx at få dækket 7 % af dit daglige magnesiumbehov og 9 % af dit kaliumbehov.

Bonus: Kiwifrugten kan opbevares i køleskabet – både med og uden skræl. Og så indeholder den ca. ligeså meget C-vitamin som en appelsin.

Bananer

Bananer er næsten en vidunderfrugt, når det kommer til sundhed. Og den er selvfølgelig også rigtig god, når det gælder dit blodtryk. Den indeholder fx hele 8 % af dit daglige magnesiumbehov og 12 % af dit kaliumbehov.

Søde kartofler

De søde kartofler er perfekte, når aftensmaden skal være nem. Og så indeholder en medium størrelse kartoffel 8 % procent af den magnesium, din krop har brug for hver eneste dag og hele 15 % af det kalium, du skal have. HVIS du altså lader skrællen sidde!

Er dit blodtryk normalt, for højt eller for lavt? Bliv klogere på dit blodtryk her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: