Bilturen kan give blodpropper

Lange flyveture er kendt for at øge risikoen for blodpropper. Men køreture er lige så slemme, viser ny forskning.

3. juli 2013

Hvis du snart skal på bilferie, gør du klogt i at give både dig og dine rejsefæller rigelige pauser på turen, så I kan få rørt benene lidt. Det er nemlig ikke kun på flyrejser, du øger risikoen for at få en blodprop i benet, fordi du sidder lidt trangt.

En dansk undersøgelse fra Gentofte Hospital slår fast, at det er lige meget, om man rejser i bus, tog, fly eller bil – risikoen for at få en blodprop i benet er lige stor. Det afgørende er, om du sidder stille på for lidt plads.

Hvis du er på farten i mere end tre timer, er risikoen for at få en blodprop i benet op til fire gange større. Og risikoen er forhøjet i otte uger efter turen.

Blodpropper

i benet er farlige, fordi de kan vandre videre til lungerne.

Sådan forebygger du rejseblodpropper

1. Stig ud af bilen, og stræk benene hver anden time.

2. Drik vand undervejs. Væske fortynder blodet.

3. Brug støttestrømper under køreturen. Det øger blodcirkulationen.

Source #Ugeskrift for Læger

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: