© Colourbox

Få styr på dit arbejdsliv

Travlhed holder os på dupperne. Men hvis tingene skrider, og du mister kontrollen, kan det føre til stress. Kronisk stress er skidt for hjertet. Ifølge forskerne svarer det til at ryge 20 cigaretter om dagen. Er man stresset, udløses stresshormoner, der sender kroppen på overarbejde, og hvis kroppen er på overarbejde, får den ikke tid til at finde ro. Tilstanden påvirker hjerte-kar-systemet på flere måder: Det får mængden af usundt kolesterol i blodet til at stige, det får blodtrykket til at stige, og det kan give betændelsestilstande i kredsløbet. Det kan du gøre:

17. januar 2012

Travlhed holder os på dupperne. Men hvis tingene skrider, og du mister kontrollen, kan det føre til stress. Kronisk stress er skidt for hjertet. Ifølge forskerne svarer det til at ryge 20 cigaretter om dagen. Er man stresset, udløses stresshormoner, der sender kroppen på overarbejde, og hvis kroppen er på overarbejde, får den ikke tid til at finde ro. Tilstanden påvirker hjerte-kar-systemet på flere måder: Det får mængden af usundt kolesterol i blodet til at stige, det får blodtrykket til at stige, og det kan give betændelsestilstande i kredsløbet.

Det kan du gøre: Skal du løse en opgave, du ikke magter – på den halve tid – så opstår der akut stress. Gentager det sig ofte, bliver du kronisk stresset. Opskriften på et stressfrit liv er at lære, hvad du kan magte, og sige nej til resten – eller finde en løsning, hvor det kan lade sig gøre at magte det hele. Og så skal du finde ud af, hvordan du holder helt fri uden at tænke på alt det, der venter på at blive klaret.

Tegn på at du er ved at være stresset

Du føler dig træt.

Du sover dårligt om natten.

Du har svært ved at slappe af.

Du tænker hele tiden over et eller andet – eller mange ting i en stor bunke.

Du er blevet indesluttet og foretrækker ensomhed.

Du bliver nemt irritabel.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: