D-vitamin opruster immunforsvaret

D-vitamin er afgørende for et stærkt immunforsvar.

22. juni 2010

D-vitamin er ammunitionen i dit immunforsvar. Det har en gruppe forskere fra Københavns Universitet fundet ud af. D-vitamin kickstarter de såkaldte dræber T-celler, der fungerer som immunforsvarets fodsoldater og angriber og nedkæmper fx indtrængende bakterier, vira og kræft. Uden tilstrækkeligt D-vitamin kan T-cellerne ikke komme i gang, og immunforsvaret svækkes. Forskerne anbefaler i dag et dagligt indtag af D-vitamin på 7,5 mikrogram, men det diskuteres, om dette tal er for lavt, og om man i stedet skulle anbefale 10-20 mikrogram.

Faktisk er der visse forskere, der anbefaler, at vi får helt op til 50 mikrogram om dagen.

Gode kilder til D-vitamin

Sollys og fed fisk er de suverænt bedste kilder til D-vitamin. Får du ikke dem, er det meget vanskeligt at få nok D-vitamin via kosten. Fx skal der 7 æg eller 9 liter mælk til at nå den daglige anbefaling, mens 25 gram laks kan gøre det.

Mikrogram D-vitamin pr. 100 gram

  • Sollys: 15 min. med blottet hud uden solcreme om dagen er nok. Men det er kun i sommerhalvåret, at det virker.

  • Torskelevertran: 250 mikrogram

  • Laks: 30 mikrogram

  • Ål: 30 mikrogram

  • Torskerogn: 11 mikrogram

  • Marineret sild: 10 mikrogram

  • Makrel: 5,5 mikrogram

  • Æg: 1,75 mikrogram

  • Kyllingebryst: 1,5 mikrogram

  • Letmælk: 0,085 mikrogram

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: