Kaffesundhed Det er ligegyldigt, hvilken form for kaffe du drikker. Alle slags beskytter mod tarmkræft. © Colourbox

Kaffe beskytter mod tarmkræft

Kaffe er de seneste år gået fra at være sundhedsskurk til at være en sand superhelt for din sundhed. Senest peger en undersøgelse på, at en bestemt mængde kaffe om dagen sænker din risiko for tarmkræft markant.

6. april 2016

Tarmkræft er en af de mest udbredte kræftformer herhjemme.

Hvert år diagnostiseres omkring 2.500 mænd og godt 2.000 kvinder med den frygtede sygdom.

Men heldigvis kan en af dine hverdagsvaner reducere din risiko for at blive del af den kedelige statistik markant.

Forskere fra University og Sounthern California har i en undersøgelse af godt 9.000 mennesker fundet frem til, at kaffe sænker risikoen for tarmkræft med op mod 50 procent.

Det er imidlertid ikke helt ligegyldigt, hvor meget kaffe du hælder indenbords. Forskere fandt at 1-2 kopper om dagen, reducerede risikoen med 26 procent.

Men er du mere flittig ved termokanden og drikker mindst 2,5 kopper kaffe om dagen, sænker du risikoen med hele 50 procent.

Også koffeinfri kaffe virker

Mens mange af kaffens andre gavnlige effekter hænger sammen med koffeinindholdet, gør det samme sig ikke gældende her.

Også koffeinfri kaffe sænker risikoen for tarmkræft.

Ifølge forskerne skyldes det kaffebønnens indhold af antioxidanter og kaffens evne til at øge tarmens mobilitet.

Kilde: Coffee consumption and the risk of colorectal cancer, Stephen Gruber et al., Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, doi: 10.1158/1055-9965.EPI-15-0924, published April 2016, abstract.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: