© Colourbox

Under træning

Søg skyggeBliver du undervejs overrasket over solens styrke, så opsøg bevidst skyggen, der hvor du træner. Træn fx i skyggen af store træer eller høje bygninger. Tag det rigtige tøj påDæk huden til, når du træner i solen. Gå efter tøj med en tæt vævning i stoffet – det blokerer strålerne bedst. Løstsiddende tøj er også bedre end et stramt antræk. Tøj i stærke farver stopper i øvrigt flere af de ultraviolette stråler end svagere kulører. Du kan også få specielt sportstøj med indbygget solbeskyttelse. Tøjet skal dække mest muligt af huden.

16. juni 2011

Søg skygge

Bliver du undervejs overrasket over solens styrke, så opsøg bevidst skyggen, der hvor du træner. Træn fx i skyggen af store træer eller høje bygninger.

Tag det rigtige tøj på

Dæk huden til, når du træner i solen. Gå efter tøj med en tæt vævning i stoffet – det blokerer strålerne bedst. Løstsiddende tøj er også bedre end et stramt antræk. Tøj i stærke farver stopper i øvrigt flere af de ultraviolette stråler end svagere kulører. Du kan også få specielt sportstøj med indbygget solbeskyttelse. Tøjet skal dække mest muligt af huden.

Som minimum bør ærmer og bukser gå ned over albuer og knæ, ligesom din overkrop naturligvis heller ikke skal være bar.

Beskyt hovedet

Vælg en kasket med skygge; den skærmer både ansigt og isse. Nap gerne en model med nakkeklap, hvis solen virkelig bager. Tænk også på, at varmen skal kunne slippe væk fra dit hoved. Kasketten skal altså være ventileret på en eller anden måde, som blandt andet de fleste løbekasketter er.

De fleste hudkræfttilfælde opstår i hoved-hals-regionen, så det er ekstra vigtigt at beskytte sig her.

Pas på øjnene

Brug en let solbrille med ordentligt uv-filter til udendørs træning. Man kan nemlig også solskolde øjnene! Symptomerne viser sig ofte, først flere timer efter at man er kommet hjem, når hornhinder og slimhinder har haft tid til at danne små blærer, der svier, kløer og giver røde øjne.

Tag solcremen med

Medbring gerne en lille tube solcreme, så du kan smøre et nyt lag på undervejs. Det gælder især, hvis du sveder meget, hvis du er ivrig efter at tørre sved af undervejs, eller hvis du skal træne i mere end 1 time.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: