KUN her gælder 5-sekundersreglen

Find ud af, hvornår det er okay at spise madvarer, der har været på gulvet - og hvornår det IKKE er.

19. september 2016 af Anna Sjøstrøm / I FORM

Findes der noget mere irriterende end at tabe en syltetøjsmad på gulvet – selvfølgelig med den forkerte side nedad?! Næppe. Ikke mindst fordi man altid står i dilemmaet om, hvorvidt 5-sekundersreglen gælder. Men nu kan ny forskning gøre dig klogere på, hvad du skal gøre i sådan en situation.

Bakterierne elsker fugtige madvarer Nye studier foretaget fra Rutgers University i New Jersey har undersøgt, hvorvidt der er hold i 5-sekundersreglen. Resultaterne har vist, at bakterieoverførslen er stærkt påvirket af selve madvarens fugtighed samt det underlag, som madvaren kommer i kontakt med.

Det betyder altså, at madvarer som eksempelvis vandmelon har en hurtig bakterieoverførsel, der yderligere forøges, hvis underlaget er en blank overflade. I nogle sammenhænge sker skaden altså på bare 1 sekund - og så skal du nok bare samle dit vandmelonstykke op fra køkkengulvet og smide det i skralderen.

Her gælder reglen Derimod kan du godt regne med 5-sekundersreglen, hvis du eksempelvis taber en vingummibamse på dit gulvtæppe. For selvom de fleste af os går rundt og tror, at lige nøjagtigt gulvtæpper er en sand bakteriefest, så har dette underlag faktisk en lang bakterieoverførselstid.

En god tommelfingerregel gives hermed videre: taber du en fugtig madvare, som eksempelvis en syltetøjsmad, så skal du ikke regne med 5-sekundersreglen. Men taber du derimod en mere tør madvare, så skal du ikke være bleg for hurtigt at samle den op og spise den.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: