© Colourbox

Lad skægget gro og få bedre sundhed

Flere undersøgelser peger på, at noget så simpelt som et skæg kan redde mænd fra et hav af irriterende sygdomme og lidelser. Find ud af, hvorfor du måske bør lade skægget stå.

5. februar 2016 af Julie-Elsebeth Crone Johannesen

Undersøgelser viser at skægget kan mere end blot at se maskulint ud, der er nemlig en hel del sundhedsfordele ved at have tillagt sig skæg.

Færre gener fra allergi Lider du af allergi for enten pollen eller støv, så vil et skæg kunne hjælpe dig. Vi er i forvejen indrettet med næsehår, som skal holde det værste støv og mikroskopiske pollen fra vores næser, og skægget vil være en ekstra forhindring for disse allergener.

Mindre risiko for udslæt Barbering er ikke godt for huden og den kan derfor let blive irriteret. Ved at lade skægget gro kan man derfor undgå udslæt og urenheder.

Sænker hudens aldring Det giver næsten sig selv, men skægget beskytter godt mod solens farlige stråler. Det vil på længere sigt kunne give færre rynker end ellers. Desuden vil skægget, som tidligere nævnt, mindske urenheder og udslæt, der kan forårsage tidligere aldring af huden.

Mindsker hoste Et fyldigt skæg, som dækker ned over halsregionen vil isolere godt. Derved vil man kunne undgå de forkølelser og hoster, der er skabt af en kold hals.

Kan give bedre mundhygiejne Et fuldskæg eller overskæg kan holde nogle af de luftbårne bakterier væk fra munden. Derved mindskes risikoen for sygdomme i munden. Man bliver dog stadig nødt til at børste bisserne grundigt, hvis man vil have den gode mundhygiejne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: