mand, gør rent, rengøring, halvtotal, indenfor, klud,
© Colourbox

Lynguide til et sundere hjem

Her er 10 tip til, hvad du kan gøre for at undgå problemer.

20. maj 2010 af Camilla De Thiersant

Tørre øjne, hovedpine, træthed og hoste kan alt sammen være symptomer på et dårligt indeklima. Da de fleste af os tilbringer 80-90 procent af døgnets timer indenfor, har et skrantende indeklima stor betydning for vores velbefindende. Her er 10 tip til, hvad du kan gøre for at undgå problemer.

Hold temperaturen på 20-22 °C

Indetemperaturen har betydning for, hvor fugtigt der bliver i boligen, og hvor mange kemiske stoffer der afdamper fra byggematerialer og produkter i hjemmet. 20-22 °C er den optimale rumtemperatur for et godt indeklima og komfort i hjemmet. Lavere temperaturer øger luftfugtigheden. Kan du bedst lide at sove køligt, kan du godt sænke nattemperaturen til 16-17 °C, blot du varmer soveværelset op igen i dagtimerne.

Luft ud mindst 2 gange om dagen

Sørg for ordentlig gennemtræk i hele boligen mindst 2 gange 5 minutter hver eneste dag. Gerne morgen og aften. Så får du bugt med en masse af den fugt, støv og indelukkethed, som automatisk ophober sig, når luften står stille gennem mange timer.

Pas på dampen

Der er ikke noget som madlavning, vasketøj og lange, varme brusebade, der kan dampe hjemmet til. Og dampen kan skabe fugt i hjemmet, der giver gode vækstbetingelser for mug, skimmelsvamp og husstøvmider. Hyppig udluftning og en rumtemperatur på omkring 20-22 °C er dine 2 bedste våben mod fugten. Brug også emhætte og grydelåg ved madlavning, hæng vådt tøj op ude eller i en velventileret tørrekælder, og tag bad for lukket dør, så dampen ikke spreder sig.

5 tegn på dårligt indeklima

  1. Dårlig lugt, når du kommer ind udefra

  2. Mere end 2 cm kondens (dug i kanten) på indersiden af vinduerne

  3. Støv og snavs på gulve og møbler

  4. Sod eller skimmelsvamp på indervægge

  5. Kolde, fugtige vægge

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: