Nu er det afgjort: Økologi er KLART bedst for din sundhed

Det er næsten ikke til at tro, men økologiske fødevarer indeholder markant flere af disse gavnlige fedtstoffer og sunde vitaminer.

17. februar 2016 af Anders Ejbye-Ernst

Glem bøfferne og mælken, der er produceret af konventionelt landbrug. Et nyt, omfattende forskningsstudie viser nu, at økologiske produkter er klart mere nærende end mad produceret under traditionelle vilkår.

Eksempelvis indeholder økologisk kød og mælk 50% flere omega-3 fedtsyrer end deres konventionelle fætre og kusiner.

Flere næringsstoffer i økologi

Det er interessant, for de fleste danskeres sundhed lider netop under, at vi får for lidt omega-3 fedtsyrer i kosten, påpeger Chris Seal, Professor i humanernæring og en af forskerne bag studiet:

  • Omega-3 fedtsyrer er relateret til en reduktion i hjerte-kar-sygdomme, forbedret neurologisk udvikling og stærkere immunforsvar.
  • Vesteuropæisk kost er kendetegnet ved at have et for lavt indhold af disse fedtsyrer og de europæiske fødevaremyndigheder anbefaler, at vi skal fordoble vores indtag. Men det er svært at få nok i vores kost. Vores studie viser, at man ved at skifte til økologi vil øge indtaget af disse vigtige næringsstoffer, siger Chris Seal.

Forskerne fandt også ud af, at de økologisk kød- og mælkeprodukter indeholder flere opløselige vitaminer og antioxidanter, der booster sundheden og styrker kroppen. Og som en ekstra bonus er det ikke kun din krop, der har gavn af, at du spiser økologisk - det har dyrevelfærden og miljøet også.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: