Nyt metal øger fedtforbrændingen

Du har sikkert hørt om vigtigheden af jern i kosten. Måske også om zink og magnesium, men nu har forskerne fokus på et nyt metal, der blandt andet fremmer vores evne til at forbrænde fedt.

13. juni 2016 af Lasse Lyhne

Det bruges som strømførende metal i ledninger, til potter og pander og som tag på fine, gamle bygninger, men kobber – for det er det, vi snakker om – kan også have stor betydning for din sundhed og for din evne til at forbrænde fedt.

Det viser et nyt forsøg fra UC Berkley. Her kunne forskerne se, at mus med et højt indhold af kobber kroppen havde mindre fedt og en bedre fedtforbrænding end mus med mindre kobber.

Slanke køer

Studiet bekræfter tidligere undersøgelser, der har vist, at kød fra kvæg, der har fået kobber i kosten, er mindre fedt. Men det er første gang, det er blevet undersøgt i laboratoriet.

Forskerne er overbevidst om, at kobber også spiller en rolle for menneskers evne til at forbrænde fedt, og næste skridt bliver nu at undersøge, om der er en sammenhæng mellem overvægt og for lidt kobber i kroppen. For eksempel får kun 25 pct. af amerikanerne nok kobber i kosten.

Nødder og skaldyr

Udover fedtforbrændingen har kobber også indflydelse på dannelsen af røde blodceller, bindevæv og styrkelse af immunsystemet.

Kobber findes bl.a. i skaldyr, svampe, frø og nødder samt spinat og andet bladgrønt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: