© iStockphoto

Så vildt påvirker én cola din krop

Får du det også lidt mærkeligt, når du drikker en cola? Det er der en god grund til…

20. juli 2016 af Christian Thestrup

Alle ved, at cola måske ikke er det sundeste i verden, men ved du, præcist hvad der sker, når du drikker bare en dåse med 33 cl.? Det amerikanske site The Renegade Pharmacist har set nærmere på, præcist hvad der sker, når den boblende væske begynder at fare rundt i din krop, og det er ikke småting.

Efter 10 minutter: Du har lige indtaget 10 teskefulde sukker – eller hvad der svarer til 100 procent af dit daglige, anbefalede sukkerindtag. Nu begynder det at blive sjovt!

Efter 20 minutter: Dit blodsukker stiger som en Apollo-raket og får dit insulin-niveau til at fare i vejret. Kroppen fylder sukkeret ind i sine (små) reservelagre, og herefter forsøger den at forvandle det overskydende sukker til fedt – og det er en hel del. Så hvis din kost i forvejen har dækket dit energibehov, vil det sukker, du ikke forbrænder, ende som sul på sidebenene.

Efter 40 minutter: Din krop har nu optaget al den koffein, der var i colaen. Dine pupiller begynder at udvide sig, og dit blodtryk fortsætter med at stige.

Efter 45 minutter: Din krop har nu skruet helt op for produktionen af dopamin. Det føles rart, for det påvirker hjernens belønningscenter, på samme måde som det kendes med stoffer som kokain og amfetamin.

Efter 60 minutter: Bom! Du er nu ved at lande efter dit sukkerchok, hvilket kan gøre dig irritabel og træt. Derudover skal du tisse, for det er en bivirkning ved indtagelse af koffein. Det betyder desværre, at du nu skyller en masse kalcium, magnesium og zink direkte ud i toilettet, i stedet for at bruge det til at styrke dine knogler og tænder, ligesom vandet skulle bruges til at opretholde din væskebalance.

Så næste gang du får lyst til en cola, er det måske en ide at vælge et koldt glas vand med citron i stedet for?

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: