© iStockphoto

Sådan undgår du de værste tømmermænd

En våd aften behøver ikke resultere i hovedpine, kvalme og knastør mund. Vi giver dig de bedste råd til før, under og efter festen, så du undgår de værste tømmermænd.

19. november 2017 af Jerk W. Langer.

Sæt ind mod de værste tømmermænd

En bytur risikerer ikke alene at resultere i influenzasymptomer dagen derpå. Tømmermænd får også hjernen til at køre i slowmotion, viser forskning. Der er ikke meget at gøre, når først håndværkerne fra helvede rumsterer på øverste etage, men vi giver dig de bedste råd til at tage toppen af ubehaget - før, under og efter festen.

FØR FESTEN
  • Forvent ingen mirakelkur! Vil du være helt sikker på at vågne uden tømmermænd, er det nu, du skal beslutte dig for at holde igen.
  • Sørg for at være udhvilet fra start. Når du drikker alkohol, går det ud over søvnen, og er du i forvejen i søvnunderskud, så forværres din tilstand.
  • Spis noget. Alkohol optages hurtigere og i større mængde, når du drikker på tom mave, så spis noget, inden du mikser den første drink.
**UNDER FESTEN** * **Drik farveløse drikke** som hvidvin, vodka, gin og rom. Mørke drikke som cognac og whisky indeholder congener-stoffer og træsprit, som forværrer tømmermændene markant. * **Drik et glas vand,** for hver gang du får en genstand. Alkohol dræner dig for væske, og dehydrering er en væsentlig årsag til tømmermænd. Slut også aftenen af med et par glas vand eller en sportsdrik. * **Undgå at blande.** Mange mener, at tømmermænd bliver værre, når man blander flere forskellige alkoholiske drikke. Men at det virkelig passer, findes der ikke bevis for. Du må stole på din egen erfaring. * **Snup et udtræk fra nopal-kaktussen.** Den mexicanske figenkaktus, der fås som brusetablet eller piller, kan måske mindske kvalme, tør mund og madlede en smule. Tag det, før du går i seng.
EFTER FESTEN
  • Smertestillende piller tager den værste hovedpine. Vælg paracetamol, hvis du har ondt i maven, da acetylsalicylsyre kan forværre mavesmerterne. Få lidt ekstra salt.
  • Et godt måltid kan lindre tømmermænd. Spiser du fx en god pastaret med kylling, løber der mere blod gennem leveren, som dermed forbrænder op til 30 % mere alkohol, viser forsøg.
  • Vær tålmodig. Tag den med ro dagen derpå. Se en film, snup en lur, og fyld dine drænede væskedepoter op med vand, te, frugtjuice (hvis maven kan klare det) og suppe.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: