5 grunde til, du konstant føler dig træt

Befinder du dig konstant i en zombie-lignende tilstand, fordi du er så træt? Så er det måske en god idé at være opmærksom på disse 5 ting!

17. marts 2016 af Anja Bruneskjold

Selvom du får dine 7-8 timers søvn hver eneste nat, kan du sagtens være supertræt og udmattet. Vi har samlet de mest almindelige årsager til, du føler dig træt.

1. Du er dehydreret

Du tror måske, du drikker rigeligt med væske i løbet af dagen. Men selvom du ikke føler dig tørstig, kan du faktisk sagtens være dehydreret. Dit blodtryk falder, når ikke du får væske nok, og du får derfor ikke nær så meget ilt til hjernen – og her rammer trætheden dig. Sørg for at drikke mellem 6 og 8 glas vand om dagen!

2. Dine alkoholvaner

Alkohol får dig til at slappe af efter en hektisk dag. Men kemikalierne i alkoholen forstyrrer din søvncyklus og forhindrer dig i at falde i dyb søvn. Måske får du slet ikke så meget søvn, som du ellers troede..?

3. For lange middagslure

Det er videnskabeligt bevist, at en lur på op til 30 minutter kan få dig op i gear og gøre dig frisk. Men sover du længere end dét, risikerer du i stedet at være endnu mere træt, når du vågner.

4. Du mangler mineraler

Får du vitaminer og mineraler nok? Særligt magnesium spiller en afgørende rolle, når du gerne vil opretholde et godt og stabilt blodsukkerniveau. Du kan bl.a. få magnesium fra grøntsager, frø og nødder – men det kan også tages som kosttilskud.

5. Du lider af søvnapnø

Lidelsen er yderst sjælden, så der er ingen grund til panik! Ved søvnapnø holder man pauser i sin vejrtrækning i løbet af søvnen, og det gør, at den afbrydes flere gange i løbet af natten. Det er dog ikke så farligt, som det måske lyder. Symptomer på søvnapnø kan bl.a. være snorken og morgen-hovedpine. Men lidelsen skal fastslås af en læge.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: