5 ting, dine søvnvaner afslører om din sundhed

Dine søvnvaner fortæller meget mere om dig, end du tror.

12. september 2016 af Anja Bruneskjold / I FORM

Oftest er vi selv skyld i det, når vi har svært ved at falde i søvn, eller når vi har en særlig træt dag på kontoret. Men det kan også være mere alvorlige ting, der er årsagen.

Du vågner altid på samme tidspunkt. Ligegyldigt om du er gået i seng kl. 23.00 eller kl. 04.00. Måske har du alvorlige forstyrrelser i din døgnrytme. Forsøg at ramme dynerne det samme tidspunkt hver dag, og begræns mængden af kunstigt lys, når du vågner. Det har nemlig en negativ indvirkning på din naturlige døgnrytme.

Dit fjernsyn er en del af dit natterutine, og du kan ikke falde i søvn, hvis ikke det kører i baggrunden. Det kan faktisk være tegn på angst eller stress, fordi fjernsynet tager fokus væk fra dine tanker.

Hvis du render på toilettet mere end to gange i løbet af natten, kan det være tegn på diabetes eller et forstadie dertil. Det kan betyde, at du har for højt blodsukker, så nyrerne arbejder på højtryk for at absorbere det overskydende sukker. Du kan også have drukket for meget vand inden sengetid …

Du vender og drejer dig i sengen. Dit hjerte banker muligvis også hurtigt. Måske er din skjoldbugskirtel overaktiv – og det påvirker dit stofskifte. Læg mærke til, om du også taber dig, er særligt tørstig, føler dig udmattet, eller er følelsesmæssigt ustabil.

Du er aldrig udhvilet, når du vågner. Også selvom du har sovet 6-8 timer. Det kan være et tegn på en underaktiv skjoldbugskirtel, som kan betyde, at dit kolesteroltal er for højt. Her er det vigtigt at se på, om du spiser sundt og træner nok.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: