© Istock

Denne søvn skal du undgå

Humøret daler, når vi bliver vækket i løbet af natten. Afbrudt søvn er værre end for lidt søvn, viser forsøg.

27. januar 2016

Bliver du vækket flere gange i løbet af natten, så slider det voldsomt på humøret. Meget mere, end hvis du ‘bare’ sover for lidt og til gengæld kan sove uforstyrret. Det konkluderer de amerikanske forskere bag et nyt forsøg.

Forskerne delte 62 personer op i 3 grupper. I de 3 nætter, forsøget varede, blev den ene gruppe vækket 8 gange. Den anden skulle gå sent i seng og sove under 5 timer, men måtte til gengæld sove uforstyrret. Personerne i den tredje gruppe måtte sove lige så længe, de ville.

Den første nat havde ikke uventet en negativ effekt på humøret hos de to første grupper, men efter den anden nat var humøret dalet langt mere hos den gruppe, der havde fået afbrudt deres søvn. Og den tendens fortsatte den tredje nat.

Derfor er det så slemt

  • På en almindelig nat tilbringer en voksen person cirka 60 procent af sovetiden med let søvn, 20 procent i de dybe søvnfaser og 20 procent i drømmefasen.
  • Bliver man vækket flere gange i løbet af natten, når man ikke i samme grad ned til de dybe søvnfaser.
  • Det er i den dybe søvn, hjernen gearer helt ned, og hjernebølgerne bliver langsomme. Det er helt afgørende for, at kroppen regenererer, og vi føler os udhvilede om dagen.

Source #Sleep.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: