© iStockphoto

DETTE er den perfekte temperatur i soveværelset

Skændes du med kæresten om temperaturen i soveværelset? Det er der en forklaring på.

1. juni 2016 af Christian Thestrup

Har du sovet godt i nat? Så har temperaturen i dit soveværelse sikkert været helt rigtig. Mens mange vælger at have den samme temperatur i hele hjemmet, sover man nemlig bedst, hvis termostaten i soveværelset har fået et hak ned. Det skyldes, at ens kropstemperatur falder en smule, når man sover, så ved at skrue ned for varmen hjælper man kroppen på vej til at falde i søvn. Derfor vil flere også opleve, at de har sværere ved at falde i søvn om sommeren end om vinteren, ligesom undersøgelser har vist, at man sover mere uroligt, når der er for varmt i soveværelset, da det dermed er sværere for kroppen at slappe af.

Men hvad er den perfekte temperatur i soveværelset så? Svaret er 14-18 grader. Det lyder måske ikke så præcist, hvilket bringer os videre til den dårlige nyhed, som alle i et parforhold nok allerede har mistanke om: Mænd og kvinder sover nemlig bedst ved forskellige temperaturer. Generelt foretrækker kvinder nemlig højere temperatur i soveværelset end mænd, hvilket blandt andet skyldes, at kvinders hudtemperatur generelt er lavere end mænds, da de typisk har mere fedt på kroppen end mænd. Det gør dem samtidig mere følsomme overfor kulde, så hvis du er mand og altid synes, at dine hænder og fødder er varmere din kones, er der altså en forklaring.

Og så er der pludselig en ting mere at være uenige om derhjemme – udover hvilken vej toiletrullen skal vende, og om brættet skal være oppe eller nede.

Få 3 nr. af Aktiv Træning + VALGFRI TRÆNINGSTRØJE fra Craft eller Kari Traa for KUN 99,50 + 49,50 i porto og ekspedition. I ALT: 149 kr.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: