© Colourbox

Stress ødelægger din form

Glem alt om at komme i topform, hvis du er stresset.

25. juni 2012

De mest stressede personer oplevede slet ingen forbedring i konditallet, selvom de trænede intensivt i 2 uger. Det er de overraskende resultater af en undersøgelse fra universitetet i den finske by Oulu.

Her satte man 44 forsøgsdeltagere til at cykeltræne 5 gange om ugen i 14 dage. Deltagerne skulle give den gas i 40 minutter hver gang, men trods den store indsats blev formen ikke forbedret hos de forsøgspersoner, som klagede mest over at være stressede i perioden op til forsøget. For ustressede forsøgsdeltagere var træningen derimod særdeles effektiv og gav dem et 10 procent bedre kondital på kun 2 uger.

Forskerne har endnu ikke fundet en tilbundsgående forklaring på, hvorfor stress kan reducere udbyttet af træning, men noget kunne tyde på, at ændringer i kroppens kortisolniveau og -frigivelse i forbindelse med træning kan være årsagen. Motion er godt mod stress, men vil du gerne være i topform til et motionsløb, understreger undersøgelsen vigtigheden af, at du luger stress ud af din hverdag.

Source #Frontiers in Physiology

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: