© Istock

Løb er den bedste medicin mod demens

Løb er ikke bare god konditionstræning. Ny forskning viser nemlig, hvordan løbeturen kan bremse demens.

18. januar 2016

Demens er en forfærdelig sygdom, som desværre er i stigning, fordi vi gradvist bliver ældre og ældre. Men nu viser ny forskning, at du faktisk kan gøre en hel del selv for at forebygge den fremadskridende sygdom, der langsomt dræber dine hjerneceller.

Resultatet fra et forsøg med mennesker i et tidligt stadie af demens viste efter kun et halvt års forskning, at ca. 30 minutters intens løbetræning fire gange om ugen forsinkede sygdommens destruktive adfærd.

Forklaringen ligger i mængden af tau-protein, som vi naturligt har i kroppen. Mængden stiger med alderen, men særligt hos mennesker med demens, er mængden af proteinet ekstremt højt - og ved løbetræning fire gange om ugen blev mængden af proteinet betydeligt reduceret hos testpersonerne.

Udover at bremse udviklingen af demens, kunne man hos de aktive testpersoner også se en reducering af stress, angst og depression – sygdomme, der oftest behandles med medicin, som giver voldsomme bivirkninger. Løb fungerer altså som et godt alternativ til medicin og giver samtidig masser af energi og generel velvære.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: