Selv en enkelt ugentlig løbetur kan gøre underværker for din sundhed, viser ny forskning. 

Træning 1 gang om ugen beskytter mod tidlig død

Ét solidt træningspas om ugen beskytter lige så godt mod tidlig død som træning 5 dage om ugen.

17. januar 2017 af Hans Westhausen Gottlieb

Motion er sundt og det anbefales af samme grund, at man dyrker 30 minutters motion om dagen. Men hvor meget giver det, hvis man nu ikke har tid til at få rørt sig i en hverdag med arbejde, madlavning, indkøb, børn osv., men i stedet giver den gas med fx en lang cykeltur i weekenden?

Ja, så er det faktisk stort se lige så sundt som daglig træning, viser et nyt stort studie. Her har man kigget på knap 64.000 menneskers aktivitetsniveau og opdelt dem i fire grupper:

  • De inaktive.
  • De utilstrækkeligt aktive, der trænede mindre end de officielle motionsanbefalinger på 150 min. om ugen med lav-moderat intensitet eller 70 min. med høj intensitet.
  • Weekend Warriors, der nåede op på motionsanbefalingerne, men fordelte deres træning på kun 1-2 pas.
  • De alm. aktive, der nåede op på motionsanbefalingerne og fordelte deres træning på 3 eller flere træningspas.

Selv en smule motion gavner

Efter 15 år tjekkede forskerne, hvor mange, der var døde i mellemtiden og holdt disse data op mod personernes aktivitetsniveau. Det viste sig, at alle de aktive havde en markant lavere dødelighed, uanset træningsmængde.

  • De mænd og kvinder, der dyrkede motion – uanset hvor meget – havde en 29 pct. lavere risiko for tidlig død end de inaktive.
  • De mænd og kvinder, der nåede op på motionsanbefalingerne havde en 30 pct. lavere risiko for tidlig død end de inaktive. Der var ingen forskel på om de spredte motionen ud på 3+ træningspas om ugen eller nøjedes med 1-2 træningspas.

Kilde: JAMA Internal Medicine

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: