Tropisk træningsferie på Fuerteventura

Byt all-inclusive stilen ud med de her idéer til en skræddersyet sportsferie på den kanariske surfer-ø.

1. september 2017 af kommerciel redaktion for SAS

Fuerteventura er kendt for sit krystalklare vand. Er du til snorkeling, bør du i øvrigt ikke snyde dig selv for oplevelsen i en af de naturlige pools; Puertito de Lobos eller Aguas Verdes.

Advertisement

320 solskinsdage om året, 150 kilometer palmestrand og en stærk vind, der giver uanede muligheder for adrenalingivende aktiviteter til lands og vands. Jep, kanariske Fuerteventura er super-øen til sunde sportsferier året rundt, men du behøver ikke at købe pakkerejser dertil. SAS åbner nemlig snart en direkte rute, så du nu får endnu nemmere ved selv at strikke turen sammen. 

Her får du lidt inspiration: 

Find en liste her med beskrivelser af alle strande på Fuerteventura.

  • Flyv direkte med SAS

Spring pakkerejsen over, og book en billig flybillet via SAS, som åbner en direkte lørdagsrute fra København fra d. 14. oktober. Rejser du til ’Europas Hawaii’ med SAS får du desuden flere fordele; du kan selv vælge dit sæde, får serveret kaffe og te ombord, har mulighed for at læse dagens avis via den gratis SAS-app, som du kan downloade her, og selvfølgelig at score EuroBonus-points.

Tip! Booker du en SAS Go-billet, er 23 kilo baggage allerede med i prisen.

  • Surf de 'hemmelige' bølger

Den østlige og nordlige side af Fuerteventura er populære surfspots, men er du mere til de mennesketomme strande, så prøv den vestlige side. En virkelig fin oplevelse, hvis du allerede er en øvet surfer og bare gerne vil tæmme boardet eller dragen uden en masse turister plaskende omkring i vandet. Om sommeren kan der (under de rigtige vindforhold) desuden være ret gode begynderbølger, som ikke er for høje. 

Tip! Få et overblik over øens mest roste surfspots her

Uanset hvilken type vandsport, du er til, og hvad dit niveau er, har du perfekte forhold på Fuerteventura, der er kendt for at have "en strand til alle".

E-bike i det vildeste landskab

Træner du til en ironman? Brug en feriedag på at udforske øen fra en e-bike. Ræs op på toppen af en vulkan på moto-crossagtige fede og brede dæk  – du kan selv bestemme, hvor meget muskelkraft, du vil investere (og hvornår). Fuerteventura er med sine lange snoede landeveje også velegnet til landevejscykling. Spørg bare Bjarne Riis, der har vintertrænet der med Saxo Bank!

Tip! Volcano Bike lejer sportscykler ud til alle øens forhold og guider til enestående steder i naturen.

Det varierede landsskab på Fuerteventura er perfekt til cykling, løb og trekking. Her kan du hente et kort over øens markerede naturstier. 

Få et sus med trail running 

De naturlige omgivelser er en del af udfordringen og magien, når det handler om trail running. På Fuerteventura kan du bl.a. løbe på vulkaner, som kræver meget af dig teknisk. Og der er desuden en særlig udfordring ved varmen og vinden. Løber du i mere end 1 1/2 time, bør du derfor huske at inkludere vabelplaster, solcreme, mad/gel i din taske (og på forhånd at orientere dig om steder, hvor du kan tanke vand). 

Tip! Få et overblik over øens muligheder her, og tjek videoen med det vilde terræn.

Spis dig til mere energi

Giv kroppen et dejligt skud energi på naturlig vis med superfood fra et vegansk eller vegetarisk måltid med friske grøntsager sprængfyldt med vitaminer. Fuerteventura har mange sunde alternativer til fed feriemad, og i de små fiskerlandsbyer med charmerende skæve gader, finder du selvfølgelig også restauranter med friskfanget fisk på menuen, så du får omega-3, der kan hjælpe dig med at booste træningskoncentrationen.


Tip! Prøv den nyåbnede veganske restaurant Past & Future i Corralejo, der har specialiseret sig i den spanske delikatesse; tapas.

Bo unikt (og sov godt)

Restitution hjælper dig med at få det optimale ud af din træningsferie. Styr udenom resorts  med børnevrimmel og gæster, der fester. Book et privat sted, hvor der kan chilles i hængekøjen under stjernerne og soves fantastisk godt om natten. Kvalitetssøvn hjælper musklerne med at præstere optimalt dagen derpå samt at reparere de små skader i musklerne, der er opstået i forbindelse med dagens træning. 

Tip!  Airbnb Fuerteventura er det helt rigtige site at finde en unik lejebolig med fred, ro og udsigt til alt lige fra bjerge til laguner og røde solnedgange.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: