Vi bruger solcremen forkert i ansigtet

Ny forskning viser, at vi slet ikke er så godt beskyttet, som vi tror.

11. juli 2017 af Jesper U. Larsen

Ansigtet er det sted på kroppen, der er mest udsat for solens stråler – og der, hvor hudkræft oftest opstår. Alligevel glemmer vi vigtige områder af ansigtet, når vi smører solcreme på, viser et nyt britisk studie.

Her bad forskere fra University of Liverpool 57 mænd og kvinder om at smøre solcreme i ansigtet, som de normalt ville gøre det. Derefter brugte forskerne et specielt kamera, som afslørede hvilke områder af deltagernes ansigter, der var dækket af solcreme.

Det viste sig, at folk i gennemsnit forsømte 9,5 procent af ansigtet – primært omkring øjnene – når de påførte solcreme. 13 procent sprang øjenlågene over, mens 77 procent glemte området mellem øjet og næsebroen, skriver magasinet Time.

Så meget solcreme skal du bruge

Eksperterne anbefaler, at vi er mere grundige med at bruge solcreme i hele ansigtet og også supplerer med anden beskyttelse som solbriller og solhat. Er det risikoen for creme i øjnene, der holder dig tilbage, så gå efter en vandfast solcreme specielt til ansigtet.

Tidligere undersøgelser har vist, at vi generelt smører for lidt solcreme på kroppen og dermed langtfra får den beskyttelse, vi regner med. Smører man sig fx med et tyndt lag faktor 15, nedsættes effekten til cirka faktor 2. Kræftens Bekæmpelses tommelfingerregel lyder: 1 krop = 1 håndfuld solcreme.

Husk også at beskytte dig mod solens skadelige stråler, bl.a. med sportsbriller, når du træner udendørs. Lige nu får du et par sportsbriller fra Newline sammen med en Craft løbejakke og 3 numre af Aktiv Træning for kun 99,50 kr. Se tilbuddet her

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: