Blåbær er det nye viagra

Ny forskning: Hold rejsningen med de her frugter og bær.

21. januar 2016 af Jesper U. Larsen

Hvis det kniber med potensen, kan de blå bær have samme effekt som den blå pille. Det viser et nyt studie, der netop er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition.

Det er de såkaldte flavonoider, som findes i bl.a. blåbær, jordbær, brombær og citrusfrugter, som nu viser sig at være effektive mod impotens. De mænd, der spiser flest af de flavonoid-rige bær og frugter, er mindre tilbøjelige til at opleve problemer med potensen. Og størst effekt er der, hvis man samtidig husker at dyrke regelmæssig motion. Den kombination kan mindske risikoen for at blive ramt af impotens med hele 21 procent, viser det nye studie.

Flavonoider har tidligere vist sig at kunne beskytte mod diabetes og hjerte-kar-sygdomme, men det er første gang, man har påvist en effekt på potensen. Og ifølge forskerne er 'et par portioner om ugen' nok til at have en virkning.

Bag studiet står forskere fra det amerikanske Harvard School of Public Health og det britiske University of East Anglia, som har analyseret data fra flere end 50.000 midaldrende mænd.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: