Vi foretrækker rød mad Vores instinkt får os til at foretrække røde fødevarer frem for grønne, viser ny italiensk forskning. © iStockphoto

Derfor foretrækker du fødevarer i denne farve

Urinstinkt får os til at vælge fødevarer med en bestemt farve.

15. november 2016 af Hans Westhausen Gottlieb

Vælger du også den røde peberfrugt frem for den grønne, eller den røde tomat frem for den grønne agurk? I så fald følger du formentlig et urinstinkt. Det viser italiensk forskning.

Når vores hjerner skal hjælpe os med at vælge fødevarer, fungerer det efter et slags omvendt trafiklys:

Rød = ja, tak! Grøn = nej, helst ikke.

Vores præferencer for fødevarer er udviklet, så vi går efter de mest næringsrige og kalorietætte, og det er oftere tilfældet for de røde frem for de grønne af slagsen.

Rød mad er mere kalorietæt

I forsøget blev en gruppe personer præsenteret for billeder af en lang række fødevarer – både rå og tilberedte – samt billeder af alle mulige andre ting, der intet havde med mad at gøre.

Forsøget viste, at vi ikke foretrækker farven rød i sammenhænge uden for maduniverset, men når det gælder man foretrækker vi til gengæld det røde i både rå og tilberedt form.

Ifølge forskerne indikerer det, at der er tale om et nedarvet instinkt, for mens rå fødevarer typisk er mere kalorieholdige, når de er røde, så gælder den tommelfingerregel ikke for tilberedt mad.

Sund mad skal markedsføres rødt

Derfor skulle man tro, at vi ikke ville foretrække de røde tilberedte retter, men det gør vi, hvilket ifølge forskerne tyder på, at vores røde præference stammer helt tilbage fra en tid før mad blev tilberedt.

Ifølge forskerne kan den nye viden bl.a. bruges i behandlingen af spiseforstyrrelser eller til at markedsføre sunde fødevarer mere effektivt ved fx at tilføje rød farve.

Kilde: Scientific Reports

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: