Det sker der i kroppen, hvis du stopper med at spise kulhydrater

Du bør VIRKELIG overveje, om det er en god idé at lægge kulhydraterne på hylden.

18. august 2016 af Anja Bruneskjold / I FORM

Nogle mener, det er sundt at spise en kost helt fri af kulhydrater. Og særligt, hvis man vil tabe sig. Men er du klar over, hvad det i virkeligheden gør ved din krop?

Du taber dig

Jep, den er god nok. I begyndelsen taber du dig faktisk. Desværre er det ikke fedt, du taber, men derimod masser af væske. Hvert eneste gram kulhydrat gemmer nemlig på tre til fire gram af dets egen vægt i vand – derfor vil du tabe masser af vand, hvis du stopper med at spise kulhydrater.

Du bliver syg

Kulhydrater er hjernens allervigtigste kilde til energi. Så hvis du stopper med at spise kulhydrater, vil glykogenet, som omdannes til glukose, være noget nær ikkeeksisterende. Og det er altså glukosen, der gør, at du kan holde dit blodsukker stabilt. Hvis dit blodsukker er for lavt, kan du nemt få influenzalignende symptomer som fx hovedpine, kvalme, svimmelhed og søvnløshed.

Du får cravings

Raffinerede kulhydrater som fx hvidt sukker, hvide ris, hvidt brød og pasta får dit blodsukker til lynhurtigt at ryge i vejret. Men de får det også til at dale ligeså hurtigt igen. Ny forskning viser, at denne rutsjetur skaber en afhængighed i hjernen, som får dig til at crave. Gå i stedet efter fuldkorn, grøntsager og tørret frugt, hvis du vil holde dit blodsukker stabilt og undgå cravings.

Du bliver sur

Ligegyldigt, hvilken type kulhydrat, du smider indenbords, løfter det hjernens niveau af lykkehormonet serotonin. Du vil altså højst sandsynligt blive sur og tvær, hvis du vælger at droppe kulhydrater.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: