© Colourbox

Hvorfor er indirekte varme sundest?

Grillmad smager dejligt, men er desværre ikke det sundeste, fordi vi ofte branker kød og tilbehør, så der udvikles kræftfremkaldende såkaldte stegemutagener.

Ved at grille med indirekte varme forebygger du, at bøffen får så hård varme, at den danner en sort skorpe. Når kullene ligger ude i siderne og ikke direkte under kødet, undgår du dels de ekstremt høje stegetemperaturer, dels forebygger du, at fedtstof drypper ned i kullene og bliver antændt. Flammerne fra de antændte fedtstoffer kan lynhurtigt give grillmaden en sort skorpe.

Læg også gerne en stanniolbakke ned i grillen til opsamling af fedtstoffer – så har du styr på dem. Ved hjælp af krydderurten rosmarin kan du yderligere reducere stegemutagenernes skadevirkning.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: