Burger med oksekød
© Thomas Dahl

Klassisk okseburger med sprød parmaskinke

Er du typen, der elsker en klassisk okseburger uden for meget gejl og pjat? Så er denne sunde gourmet burger perfekt til dig.

20. september 2017 af Anders Karmark

Klassisk okseburger

Ingredienser til fire burgere

500 g hakket oksekød, maks. 8 pct. fedt
4 fuldkornsboller
½ hoved romainesalat
8 skiver parmaskinke
100 g revet ost
2 tomater
½ agurk
1 spsk. sukker
2 spsk. eddike
1 stort løg
4 spsk. fedtfattig salatmayonnaise
4 spsk. ketchup
1 spsk. olie til stegning

Sådan gør du

  • Snit romainesalaten, og skær tomater, agurk og løg i skiver.
  • Vend halvdelen af agurkeskiverne i sukkeret og eddiken. Lad det trække i 10 min., til sukkeret er opløst. Vend lidt rundt i det indimellem.
  • Bag parmaskinken i ovnen i 8 min. ved 200 grader. Den skal være sprød.
  • Form oksekødet til 4 flade bøffer (ca. 12 cm i diameter), så de passer til en alm. stor burgerbolle.
  • Steg bøfferne i ca. 1 min. på en meget varm forvarmet pande, til de har fået stegeskorpe på begge sider.
  • Læg bøfferne i et ovnfast fad eller i en bradepande, og fordel osten ovenpå.
  • Steg dem færdig i ovnen ved 200 grader i 5 min.
  • Lun burgerbollerne med i ovnen de sidste 2 min.
  • Smør lidt ketchup og salatmayonnaise på bollen, og anret din burger.

Nærings­indhold pr. burger:

Energi: 677 kcal
Protein: 46,9 g
Fedt: 31,4 g
Kulhydrat: 55,3 g
Kostfibre: 6,1 g

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: