© Hannah Grant

Cykling: Super mad til cykelryttere

Chefkokken for pro-cykelholdet Team Tinkoff-Saxo giver dig her de bedste opskrifter til sund, spændende og ernæringspræcis kost, skræddersyet til cykelryttere og alle andre fysisk aktive.

5. februar 2014 af Hannah Grant

Hannah Grant er chefkok for pro-cykelholdet Team Tinkoff-Saxo. Og hendes madfilosofi er enkel: Den der spiser klogt, kører godt! Performance Cooking er kostprincippet blevet døbt, og det dækker over sund, spændende og ernæringspræcis kost, der er skræddersyet til pedalatleter og alle andre fysisk aktive – og det gælder uanset dit niveau.

Hannah Grant har lavet en 350 sider stor og 1,8 kg tung moppedreng af en kogebog – The Grand Tour Cookbook - med et væld af lækre opskrifter, som enhver motionist kan få masser af udbytte af.

Den rette kost kan nemlig gøre meget for at optimere restitutionen, nedsætte inflamation og give kroppen ekstra energi. Derfor har Hannah Grant og Performance Cooking-konceptet klar fokus på en række specifikke områder:

Mere grønt I ‘det grønne’ findes alle de mineraler og vitaminer, der skal til for at holde en professionel cykelrytter kørende. Derfor bygger de fleste opskrifter på Performance Cooking også på masser af grønt – og hertil et forslag til en type kulhydrat, man kan spise til.

God protein Det er uhyre vigtigt at få masser af protein i kosten, når man er intens sportsudøver. Protein tilfører de byggesten, kroppen skal bruge for at genopbygge muskelfibrene efter fx hård træning og er med til at dække energibehovet. Protein holder dig også mæt i længere tid. Animalsk protein får du fra fx æg, kylling, kalv, gris, lam og fisk. Og vegetabilsk protein fra fx bønner, quinoa, linser og chiafrø.

Mere sundt fedt Koldpressede olier af hørfrø, oliven og solsikkefrø er gode til fx dressinger og smoothies. Koldpresset hørfrøolie er rig på Omega-3- og Omega-6-fedtsyrer, der er vigtige for hjernen, nervesystemet og fordøjelsen. Sundt fedt i kosten er også afgørende for at kunne optage de fedtopløselige vitaminer.

Mindre stivelse og sukker Kartofler, pasta, ris, korn og nudler er kompakte kulhydratkilder med en større mængde energi pr. 100 gram end vandholdige grønsager. Ved at skære ned på indtaget af kompakte kulhydrater, kan vægten holdes nede. Sukker (barer, sodavand, kage etc.) skal kun spises på cyklen, hvor du har brug for hurtigt at omdanne energien.

Nedenfor finder du lækre smagsprøver på træningsmaden, som Hannah Grant serverer den for Alberto Contador, Matti Breschel og de andre ryttere på Tinkoff-Saxo-holdet.

Cykelstjernernes kok

Hannah Grant er udlært kok på michelinstjerneniveau, har arbejdet på flere toprestauranter og rejst jorden rundt som kok for Offshore Odysseys, hvor hun lavede mad til verdens bedste kitesurfere, inden hun blev chefkok hos Riis Cycling og i samarbejde med holdets ernæringseksperter udviklede Performance Cooking-konceptet, som sætter en ny dagsorden for, hvordan rytterne får energi til en grand tour.

THE GRAND TOUR COOKBOOK er baseret på madplanen for Bjarne Riis’ cykelhold under Tour de France 2012, og du kan læse rytternes egne refleksioner over maden – hvordan den gør en forskel forskel for dem, både i en performanceperiode og derhjemme.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: