© Colourbox

Hvordan spiser jeg mig op i vægt?

Jeg er for tynd og vil gerne have større muskler. Hvad skal jeg spise, og hvordan skal jeg træne? Jeg løber i øjeblikket 3-4 gange om ugen.

Som du selv er inde på, er kost og træning dine vigtigste redskaber. Det kan virke paradoksalt, men faktisk skal du spise mange af de samme ting som dem, der gerne vil tabe sig. Det vil sige grove fuldkornsprodukter som havregryn, grovpasta, brune ris og groft brød.

Du skal også have godt med muskelopbyggende proteiner i form af magert kød, fisk og fjerkræ. Og så skal du spise sunde fedtstoffer fra nødder, mandler, avocado og planteolier. Styrketræning 3 gange om ugen vil hjælpe dig med at opbygge muskelmasse, så du får de ønskede proportioner. Du må fortsat gerne løbe 2-3 gange om ugen, men har du ikke tid til det hele, så prioritér styrketræning.

Gode råd

3 gode madvarer, når vægten skal op:

  • Grovbolle med et tykt lag fedtfattigt kødpålæg

  • Broccoli og andre grove grønsager vendt i planteolie

  • Smoothies, som giver dig mange kalorier fra sunde kilder

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: