© iStockphoto

MYTE: Vegetarer er slappere end kødspisere

Har atleter på vegetarkost lige så god kondition og styrke som dem, der spiser kød?

13. december 2016 af Jesper U. Larsen

Hvis du tror, der skal store, proteinsvulmende bøffer til for at blive en stærk og højtydende atlet, så kan et nyt studie måske rykke ved dine forestillinger.

Forskerne bag studiet testede 70 udholdenhedsatleter og fandt frem til, at vegetarerne nemt kunne måle sig med kødspiserne, både når det gjaldt kondition og styrke.

Overraskende stærke vegetarer

27 vegetarer og 43 kødspisere deltog i forsøget. For at undersøge atleternes kondition blev de sat til at lave en test på løbebånd, og den viste, at vegetarerne faktisk overgik kødspiserne i maksimal iltoptagelse (VO2-maks.). Det var især udtalt hos kvinderne, hvor vegetarerne havde 13 procent højere maksimal iltoptagelse end de kødspisende kvinder.

Mest overraskende for forskerne var det dog, at muskelstyrken hos vegetarerne (målt i leg extensions) var helt på linje med kødspisernes.

Vegetarkost hitter

De senere år har forskning vist, at rødt kød – dvs. kød fra firbenede dyr som køer, grise og får – øger risikoen for at udvikle kræft.

Det har været medvirkende til, at mange skærer ned på kødet, mens andre går all-in og bliver fuldblods-vegetarer. En udbredt bekymring går dog på, hvad vegetarkost gør ved ens træning, og særligt muligheden for øget styrke og muskelvækst.

Det kan da også være en udfordring at få protein nok uden kød, men vælger man klogt blandt de mange sunde, grønne proteinkilder samt æg og mejeriprodukter, behøver det ikke at være et problem – hvilket det nye studie bakker op om.

Optimer din træning med den rigtige kost. I Aktiv Træning får du opskrifter og ekspertråd til, hvordan du skal spise før, under og efter træning. Se din rabat her!

Source #Nutrients / Arizona State University

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: