© PR

Så MEGET spiser Europas stærkeste mand

Der skal benzin i tanken, hvis man vil være Europas stærkeste mand. Se her, hvad den nye mester, Laurence Shahlaei, spiser hver dag.

25. juli 2016 af Christian Thestrup

Englænderen Laurence Shahlaei har vundet konkurrencen om at blive Europas Stærkeste Mand. Det er en titel, som den 189 centimeter høje og 140 kilo tunge englænder har jagtet i årevis, og denne gang lykkedes det endelig at slå en af hans værste konkurrenter, nemlig islændingen Hafþór Júlíus Björnsson – også kendt som The Mountain fra tv-serien Game of Thrones – der med sine sine 206 centimeter og 180 kilo ellers er lidt af en mundfuld.

Og nu vi taler om mundfulde, så kræver det noget brændstof at holde sådan en maskine kørende. Når han ikke træner, bruger Laurence Shahlaei derfor en hel del tid på at spise. Her er hans menu for en enkelt dag:

Morgenmad: Shahlaei begynder dagen med en Smoothie-bombe på 1.000 kalorier, som består af 200 gram havregryn, bananer, mælk samt to skefulde valle-protein. Og når det skal være rigtig godt, smider han også et par skefulde is i.

Frokost: Til frokost står menuen på to store stykker kyllingebryst med ris og grøntsager. Risene bliver dog af og til erstattet af pommesfritter fra ovnen.

Eftermiddag: Som en eftermiddags-snack går han om bord i en tallerken med hakket kebab med løg og gurkemeje – plus ris og masser af salat.

[Yummy. @little_lizzy_m looking after me again. #food #foodporn #fatenhimup #foodlove #feeder #swolemates #love](https://www.instagram.com/p/-Y4lsRoI9f/) Et billede slået op af Laurence Shahlaei (@biglozwsm) den

Aftensmad 1 & 2: Kl. 17.30 spiser Shahlaei samme anretning, som han fik til frokost. Kl. 20.30 er der aftensmad igen, hvor han som regel indtager 300 gram kød eller 500 gram kylling, der bliver serveret med 500 gram søde kartofler eller 150 gram ris.

Aftensmad 3: Endelig slutter han dagen af kl. 22.30 med at spise en hjemmelavet omelet, som består af seks æggehvider og fire hele æg.

I midten af august skal Laurence Shahlaei til Botswana for at kæmpe om titlen som Verdens Stærkeste Mand. Vi må håbe, at de serverer store portioner på flyet, så han ikke bliver gnaven…

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: