Laks spiller en afgørende rolle i jagten på en skarpere hjerne. 

5 lækre fødevarer, der gør dig klog

Intelligens er i høj grad medfødt, men faktisk kan du skærpe hjernen et par procent afhængigt af, hvad du spiser. Vi har bedt vores kostekspert Martin Kreutzer om at udpege 4 fødevarer, der gør dig skarpere i pæren.

4. juli 2017 af Lasse Lyhne

1. Fed fisk

Fed fisk er det ubetinget vigtigste, du kan fodrer hjernen med. Omega-3-fedtsyrerne i fisken gavner mange elementer af hjernens funktionalitet. Fede fisk er bl.a. laks, makrel, sild, ørred og hellefisk. Gå efter 75-100 gram fisk om dagen - svarende til en dåse makrel. Kan du ikke spise så meget fisk, så tag et tilskud. Gå efter 3-4 gram omega-3 om dagen.

2. Æg

Æg er proppet med B-vitamin og B-vitamin har vist sig at løfte præstationen i en række kognitive tests. Der skal ret meget B-vitamin til at opnå en effekt, så overvej et tilskud eller spis en rig B-vitaminkilde i alle dine måltider. Ud over æg finder du masser af B-vitamin i skæreost, kylling og fuldkornsprodukter.

3. Kål

Kål er spækket med gode sager bl.a. C-vitamin og netop C-vitamin har i et tysk forsøg vist sig at mindske stressniveauet hos personer, der skal præstere mentalt. Igen blev der givet ret meget C-vitamin – 5-10 gange så meget som mindsteanbefalingerne. Så overvej et tilskud eller sørg for at supplere et stort kålindtag med masser af eksempelvis bær og kiwi.

4. Mandler

Mandler, sesamfrø og andre nødder er rige på magnesium og netop det mineral har vist sig at spille en vigtig rolle i mental stresshåndtering. Mangler du magnesium, vil du hurtigere opbygge stress i kroppen, viser forsøg.

Martin Kreutzer udgav tidligere i år bogen ”Eksamenspower”, hvor du kan finde mange flere råd til at spise dig knivskarp.

Savner du mere inspiration til, hvordan kosten kan gøre dig stærkere, sundere og skarpere, så tegn abonnement på danmarks bedste sundhedsmagasin til mænd og kvinder her.

 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: