Brug dette trick og gør dine indkøb sundere

Køb 25 % sundere varer i supermarkedet med en lille simpel handling inden du går ind i forretningen.

12. april 2016 af Hans Westhausen Gottlieb

Du har sikkert allerede hørt rådet om aldrig at købe ind på tom mave, da du i så fald er tilbøjelig til at smide flere af de usunde varer i kurven.

Men i stedet for blot at købe ind med fuld mave, så kan du faktisk skrue yderligere på sundhedsknappen ved at gøre noget så enkelt som at spise et æble inden indkøbsturen.

I et forsøg fra University of Cornell blev 120 testpersoner opdelt i tre grupper. Den første gruppe fik et stykke æble inden de gik ind for at handle, den anden gruppe fik en cookie og den tredje kontrolgruppe fik ikke noget.

Spis sundt inden indkøbsturen

Bagefter kiggede forskerne på forsøgspersonernes indkøb, og resultatet var ikke til at tage fejl af. ’Æble-gruppen’ havde købt 28 % mere frugt og grøntsager end ’cookie-gruppen’ og 25 % mere end ’kontrolgruppen’.

”Det viser os, at spiser vi en sund snack inden vi går på indkøb, så kan det give os en sundere tankegang og styre os i retning af at træffe bedre madvalg,” siger Aner Tal, der er Ph.d. på Cornell University og fungerede som forsøgsleder.

Kilde: Psychology & Marketing

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: