© Colourbox

Er kaffe godt for musklerne?

I skrev for nylig, at et par kopper kaffe er godt for styrken. Hvordan hænger det sammen?

Sportsfolk har i mange år brugt kaffens koffein som opkvikkende stof, der øger udholdenheden. En ny undersøgelse viser nu, at koffein også øger styrken i lårmusklerne og dermed formentlig i hele kroppen.

I et forsøg fra Georgia State University i USA blev deltagernes lårmuskler både 7 procent stærkere og 14 procent mere udholdende end hos kontrolgruppen, der ikke indtog koffein. Forskerne mener, at effekten skyldes, at centralnervesystemet bliver bedre til at sende signaler til musklerne, når der er meget koffein i kroppen.

Hvor meget koffein der skal til, er endnu uklart, men meget tyder på, at der skal indtages 3-6 mg koffein pr. kg kropsvægt, for at styrken øges. Det svarer til 2-4 kopper stærk kaffe. Så meget kaffe på én gang er dog hård kost for maven, mens koffeinpiller kan give svedeture og galoperende hjerte, så metoden er ikke helt ukompliceret.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: