Nøglehulsmærket
© Altomkost.dk

Hvad betyder Nøglehulsmærket præcist?

Det grønne Nøglehulsmærke findes på et hav af varer i supermarkedet. Men hvad betyder mærket præcist, og er der noget, man skal være særligt opmærksom på?

27. februar 2017 af Hans W. Gottlieb

SVAR: Nøglehulsmærket er et fællesnordisk ernæringsmærke, som skal guide forbrugerne i deres valg af sundere fødevarer. 

Nøglehulsmærket er til for, at det hurtigt bliver gennemskueligt for forbrugeren, hvornår en vare er sundere end andre - uden at man er nødsaget til at læse diverse næringsdeklarationer på bagsiden. 

Med andre ord er et produkt med Nøglehullet et sundere alternativ inden for netop den fødevaregruppe. 

Grænseværdierne for de forskellige næringsstoffer varierer fra fødevaregruppe til fødevaregruppe, men kun madvarer, der kan indgå i en sund kost, kan få mærket, så varegrupper, der rummer meget fedt, salt eller sukker er ikke med. 

Kriterier for varer, der kan Nøglehulsmærkes, er udarbejdet i samarbejde med forskere og eksperter i hele norden, så man sikrer, at sundheden i varerne baserer sig på videnskab.

Kilde: Altomkost.dk

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: