Hvilken olie er sundest?

Kan I ikke lige genopfriske min paratviden om stegeolie? Så vidt jeg husker, dur nogle af dem ikke til stegning, fordi de udvikler giftstoffer, når de opvarmes.

Når du vælger stegeolie, så tjek varedeklarationen, og gå efter dem med et lavt indhold af flerumættede fedtsyrer – fx rapsolie og olivenolie. Problemet med flerumættet fedt er ganske rigtigt, at det kan udvikle kræftfremkaldende frie radikaler og såkaldte stegemutagener, når du steger med hård varme. Hvis du har vindruekerneolie, solsikkeolie og tidselolie stående i køkkenskabet, er det derfor bedst at nøjes med at bruge dem til salat, dressing og anden mad, der ikke skal opvarmes.

Generelt skal man undgå høje stegetemperaturer, men skal du en sjælden gang imellem fyre helt op for stegepanden, er margarine, smør eller oliemargarine faktisk det bedste valg, da de indeholder mættede fedtsyrer, der er særdeles varmestabile

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: