© Colourbox

Hvorfor er fuldkorn sundt?

Hvad er det, der gør fuldkornsprodukter så meget sundere end andre kornprodukter?

I hvedemel, franskbrød og lys pasta bruger man kun den inderste del af kornet – frøhviden. Det gør produkterne meget lidt næringsholdige, da man har fjernet skallerne, der er noget af det sundeste ved korn. Vælg derfor brød af fuldkornsmel med mindst 5 gram kostfibre pr. 100 gram. Spis også tit produkter med hele kerner i – de er svære for kroppen at fordøje og giver en langsom og sund blodsukkerpåvirkning. Fuldkornspasta, brune ris og fuldkornsbulgur er også gode valg.

Næsten alt det sunde sidder i skallen Skallen indeholder stort set alle fibrene i et korn. Fibre mætter og slanker.

Lige under skallen sidder aleuronlaget, der rummer hovedparten af de såkaldt essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere, men som vi har hårdt brug for. Aleuronlaget rummer også B-vitaminer.

Hvidt mel indeholder stort set kun frøhviden, som udgør 80 procent af kornets vægt, men ikke giver dig meget andet end tomme kalorier, lidt protein og E- og B-vitamin.

Kimen sidder inderst i kornet og gemmer på sunde flerumættede fedtsyrer, protein, mineraler og B- og E-vitaminer. Hvidt mel indeholder ikke kim.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: