Ost: Vanedannende som hårde stoffer

Du kender måske følelsen af bare at måtte have pizza, cheeseburger eller andre osteholdige retter. Et nyt amerikansk studie giver os svaret på, hvorfor dette er tilfældet!

11. oktober 2016 af Julie-Elsebeth Crone Johannesen / BO BEDRE

Ost er fast inventar i en række retter, og for nogle af os kan det næsten være en nødvendighed, at ost udgør en del af måltidet. Nu viser et amerikansk studie fra University of Michigan da også, at der er en ganske simpel forklaring på dette.

Afhængig af ost

Studiet som fokuserer på "The drugs of the food world" viser, at osteholdige retter er nogle af de mest vanedannende. Pizza viste sig at være den absolut mest vanedannende - og den indeholder ganske rigtigt en stor del ost. Det er forarbejdningen af specifikke fødevarer, som gør dem vanedannende for os.

Des mere fed og forarbejdet en fødevare er, des større sandsynlighed er der for, at det kan udløse en misbrugstendens hos mennesker.

Ostens kemi

Det er kasein eller det såkaldte ostestof, som kan fremprovokere afhængighed hos os. Kasein vil under fordøjelses-processen udskille opiatet casomophine som igangsætter receptorerne og fremprovokerer afhængighed. Receptorer er protein-molekyler i overfladen af plasma-membranen, som modtager kemiske signaler fra udefrakommende ting, og formår at huske disse kemiske signaler.

Når først receptorerne har opnået en afhængighed vil den ikke glemme den igen - det er derfor ganske få afhængige rygere formår blot at ryge ved specielle lejligheder. Og det samme gør sig, i følge studiet, gældende for ost.

Det er altså ikke uden grund, at mange af os ikke har lyst til at undvære ost, præcis som rygeren eller narkomanen, der ikke ønsker at undvære deres stof.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: