© Colourbox

Pas godt på vitaminerne - 2

Køl vitaminerne nedDer er mange vitaminer at hente ved at opbevare frugt og grønt korrekt. Ved 20 grader tager det fx kun 2 dage, før 80 procent af C-vitaminerne i spinat er forsvundet. Opbevarer du derimod spinat i køleskabets 5 grader, forsvinder kun 33 procent af vitaminerne. Men put ikke frugt som bananer, mango og avocado i køleskabet – de holder bedst på vitaminerne ved de 10-12 grader, der er i et svaleskab. Køligheden får frugt til at danne mindre ethylen, som er den gasart, der modner frugt. Tomaterne væk fra køl

23. december 2011

Køl vitaminerne ned Der er mange vitaminer at hente ved at opbevare frugt og grønt korrekt. Ved 20 grader tager det fx kun 2 dage, før 80 procent af C-vitaminerne i spinat er forsvundet. Opbevarer du derimod spinat i køleskabets 5 grader, forsvinder kun 33 procent af vitaminerne. Men put ikke frugt som bananer, mango og avocado i køleskabet – de holder bedst på vitaminerne ved de 10-12 grader, der er i et svaleskab. Køligheden får frugt til at danne mindre ethylen, som er den gasart, der modner frugt.

Tomaterne væk fra køl Tomater hører ikke til i køleskabet. De skal helst ikke opbevares under 10 grader, og 13-16 grader er optimalt for en nænsom modning, som bedst beskytter vitaminerne i tomater.

Damp grønsagerne Damper du dine grønsager, bevarer du et større antal vitaminer. Eksempelvis er der dobbelt så mange B- og C-vitaminer i dampet broccoli som i kogt broccoli. Koger du grønsagerne, så vent med at komme dem i vandet, til vandet koger, da hurtig opvarmning ødelægger færre C-vitaminer end langsom opvarmning. Koger du grønsager i længere tid, kan indholdet af C-vitamin og folat ødelægges helt. Kog i så lidt vand som muligt, og forsøg at udnytte kogevandet, hvor du kan, da vandet er fyldt med vitaminer.

Spis skræl Helt op til 90 procent af vitaminerne i fx et æble sidder enten i skrællen eller lige under den, og tendensen gælder også for de fleste øvrige frugter og grønsager. Derfor skal du kun skrælle frugt og grønt, hvis det er helt nødvendigt. Koger du kartofler og rodfrugter med skræl, holder du på vitaminerne, fordi du nedsætter antallet af vitaminer, der siver ud i kogevandet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: