Butter chicken uden smør

Sublim slankekost. Butter chicken uden smør fyrer med sine mange proteiner og sine hidsige krydderier op under forbrændingen.

14. august 2012 af Martin Kreutzer og Mads Persson

Ingredienser - 4 personer

3 store kyllingebryster 2 spsk. græsk yoghurt (2 %) 2 spsk. tomatpuré 1 tsk. paprika 1 tsk. gurkemeje 1 fed presset hvidløg 1 cm revet ingefær 1 ds. hakket tomat 2 spsk. ristede hakkede mandler 1 bdt. frisk koriander 1 spsk. rapsolie 250 gram brune ris 1 tsk. sukker Salt, peber

Tilberedning

Skær kyllingebrysterne ud i stykker på 2 x 2 cm.

Bland kyllingen med yoghurt, tomatpuré, paprika, gurkemeje, hvidløg og ingefær. Lad den marinere i 20 min.

Varm olien i en tykbundet gryde, og sautér de marinerede kyllingestykker over høj varme i ca. 3-4 min.

Tilsæt hakket tomat og ca. 2 dl vand, og bring retten i kog.

Lad den simre i ca. 15-20 min., og smag til sidst til med salt, peber og sukker.

Pynt retten med hakkede mandler og frisk koriander, og servér med brune ris eller groft brød.

Om butter chicken

Skal vægten ned, gælder det om at forbrænde flere kalorier, end du indtager. Kalorieindtaget skal derfor ned, mens forbrændingen skal op. For sidstnævntes vedkommende gælder det selvfølgelig om at røre sig, men bestemte fødevarer har også potentiale til at fyre op under forbrændingen.

Det gælder især protein, for næringsstoffet er vanskeligt for kroppen at bruge. Det betyder, at stofskiftet stiger massivt efter et proteinrigt måltid. Effekten er så stor, at 25 pct. af proteinkalorierne sluges i processen og ikke sætter sig.

Du øger forbrændigen yderligere ved at bruge stærke krydderier. Når sveden begynder at pible, skyldes det, at der er skruet op for kroppens varmeproduktion, og det betyder, at kalorierne futter af. En sidste bonus ved protein og krydderi er, at de begge virker mæthedsfremmende. Så ud over at løfte forbrændingen og smage godt mætter de også enestående.

Næringsindhold pr. portion

Energi 630 kcal Protein 48,8 g Kulhydrat 73,8 g Kostfibre 4,6 g Fedt 16,4 g

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: