Dildbagt fisk med citron og asparges

Denne ret har en fremragende mæthed, derfor sparer du nemt kalorier alene ved at spise en mindre portion.

Ingredienser til 1 person: 250 g små nye kartofler Salt Peber 120-130 g fisk 300 g grønne asparges ½ citron ¼ bdt. dild ¼ bdt. persille 1 kvist timian 1 laurbærblad ½ dl hvidvin 2 tsk. olie

Tilberedning: Skyl kartoflerne, drys med salt og peber, og sæt dem i ovnen ved 200 grader i 30 min. Udben fisken, eller få fiskehandleren til at gøre det. Skær citron i skiver, og læg dem i “maven” på fisken. Damp asparges i ca. 3 min., læg dem som bund i et ildfast fad, og bland med dild, persille, timian og laurbærblad. Læg fisken over, og hæld vin og olie over. Drys med salt og peber, og sæt fisken i ovnen ved 200 grader i 10 min. Anret nu fisk oven på asparges, og server kartoflerne til.

  • Du træner faktisk ikke: Denne ret har en fremragende mæthed, derfor sparer du nemt kalorier alene ved at spise en mindre portion. Spar evt. også lidt på olien.

  • Du træner hårdt og meget: Du har brug for ekstra kulhydrater for at imødekomme kroppens behov efter din træning. Kog derfor lidt ekstra kartofler. Har træningen været særlig hård, kan det også være en god idé at spise lidt mere af den proteinrige fisk.

Næringsindhold pr. person

Energi: 519 kcal Fedt: 14 g Protein: 36 g Kulhydrat: 64 g Fibre: 10 g

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: