Farsbrød

Klassisk ret serveret med ratatouille.

25. maj 2010 af Martin Kreutzer

Ingredienser til 1 person: 150 g hakket magert svinekød, 5-8 pct. fedt ½ æg ½ fintrevet løg Salt og peber 1 spsk. Cultura ½ dl hakket timian 2 soltørrede tomater, finthakkede Evt. 1 spsk. havregryn ½ løg i tern 100 g rød peberfrugt i tern 100 g gul peberfrugt i tern 100 g aubergine i tern 100 g grøn courgette i tern 3 fed hvidløg 100 g tomater i store både 2 dl blandet basilikum, timian, rosmarin og persille 2 tsk. olivenolie Salt og peber

Tilberedning: Rør en fars af hakket kød, æg, løg, salt, peber, Cultura, timian og soltørrede tomater. Hvis farsen er for lind, kan du tilsætte 1 spsk. blendede havregryn. Form et farsbrød. Steg 25-30 min. i ovnen ved 185 grader.

Sæt samtidig et stort fad/bradepande i ovnen med grønsagerne, dryppet med lidt olie og drysset med salt og peber. Når kødet er færdigt, tjekkes grønsagerne. Skal de bages lidt mere, skruer du op for varmen og vender dem lidt rundt. Ved servering vendes med hakkede krydderurter - lad evt. persille og rosmarin bage med i ovnen, og vend så basilikum og timian i til sidst.

Næringsindhold pr. portion

Energi: 509 kcal Protein: 46,5 gram Fedt: 20,4 gram Kulhydrat: 42,1 gram Kostfibre: 13,7 gram

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: