Sund kylling i karry - opskrift
Opskrift på sund kylling i karry © Valling.com

Kylling i karry med grønsager

Kylling i karry på en sunde måde. Denne opskrift på kylling i karry er spækket med grønt og strutter af sundhed. Og så der den perfekt som træningsmåltid.

24. februar 2017 af Martin Kreutzer og Mads Persson

Ingredienser til sund kylling i karry


4 personer

3-4 stk. kyllingebryster 

1 spsk. rapsolie 

1-2 spsk. karry 

2 tsk. revet ingefær 

500 ml sødmælk 

1 citron 

Salt og peber 

400 g sukkerærter 

400 g bønnespirer 

150 g brune ris


Tilberedning af sund kylling i karry

Sæt risene over, og kog dem efter anvisningen på pakken.

Varm olien op i en tykbundet gryde. Smid karryen og ingefæren i olien, og lad det ‘brænde’ i et par minutter. Det skal dufte stærkt af krydderier.

Skær kyllingebrysterne i mundrette tern, og svits dem i gryden et par minutter.

Hæld mælken over, og lad retten koge op og simre i ca. 15 minutter, til saucen er kogt lidt ind og er blevet lidt tykkere.

Tag gryden af varmen. Smag til med salt, peber og citron. Tilsæt sukkerærter og bønnespirer og servér retten, mens grønsagerne er sprøde. Anret med brune ris.


Om kylling i karry

Med en ordentlig spandfuld grønsager i aftensmaden bliver det noget nemmere at nå idealmålet på mindst 600 gram frugt og grønt om dagen. Og det er altså ikke for Sundhedsstyrelsens skyld, at du skal gumle så meget grønt. Hver eneste celle i kroppen vil sætte pris på det.

Det er antioxidanterne i frugt og grønt, det hele handler om. Mikronæringsstofferne styrker generelt dit helbred, og i første omgang vil et solidt indtag af frugt og grønt resultere i mindre snue og muskelømhed. På længere sigt peger forskerne på, at demens, depressioner, grå stær og hjertekar- sygdomme er lidelser, der kan holdes på afstand med et solidt indtag af antioxidanter.

Det vigtigste element i jagten på det indtag er at få smidt en masse grønsager i frokosten og aftensmaden. Det finder du typisk ikke i en klassiker som kylling i karry – men i vores version er retten beriget med masser af sprødt grønt.

Næringsindhold pr. portion

Energi 610 kcal Protein 50 g Kulhydrat 65,5 g Kostfibre 6,7 g Fedt 17,7 g

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: