© Andreas Mikkel

Kyllingegryde

Kyllingegryden skal simre, mens du løber din 5 km tur.

21. september 2010 af Julie Hey

5-km-gryden (til 4 personer)

Ingredienser: 8 kyllingeoverlår 4 spsk. rapsolie Salt og peber 2 fed hvidløg 1 løg 6 tomater 3 store gulerødder Frisk rosmarin 1 økologisk citron 5 dl hønsebouillon 1-2 dl hvidvin 150 g oliven

Tilberedning: Skyl tomaterne, halvér dem, og fjern kernerne med en ske. Skær tomatkødet i både. Skræl gulerødderne, halvér dem på langs, og snit dem i skiver. Gem herefter tomater og gulerødder til efter træningen – de skal ikke langtidssimre.

Dup kyllingelårene tørre med køkkenrulle. Brun dem i gryden med rapsolie, salt og peber. Læg kyllingelårene til side, efterhånden som de brunes.

Pil hvidløg og løg, og hak dem i tern. Kom dem i gryden med olie og 2 rosmarinkviste, og steg i 1 minut.

Tilsæt citronsaft, bouillon og hvidvin, og kom kyllingestykkerne i gryden. Kog retten op, og lad den derefter simre med låg på i 30-40 minutter, mens du træner.

Når du har været i bad og er klar til at spise, putter du tomat- og gulerodsstykkerne i gryden og koger det hele op i et par minutter. Pynt retten med frisk rosmarin samt oliven.

Tilbehør: Servér retten med fx groft brød, ris eller fuldkornspasta.

Tips: Du kan erstatte hvidvinen med hønsebouillon.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: