© Valling.com

Laks på asiatisk

Wokmad er hurtig, nemt og fremfor alt sundt og fedtfattigt. Her får du en version med laks og ris.

6. februar 2012

Ingredienser - 4 personer 2-3 ferske laksebøffer (i alt ca. 350 g) ½ blomkålshoved ½ hoved broccoli 1 courgette 1 mango Frisk ingefær, ca. 6-7 cm rod 1 fed hvidløg Ca. 300 g brune ris 2 spsk. jordnøddeolie Saften af 1 citron

Tilberedning Fjern skindet fra laksen, og skær laksekødet i 2 x 2 cm store tern. Pluk blomkål og broccoli i buketter, skær courgette og mango i 2 x 2 cm tern, og hak eller riv ingefær og hvidløg fint.

Sæt risen over i forholdet 2 dele vand til 1 del ris. Imens varmes olien op i wokken, og laksen tilsættes og lynsteges. Tilsæt blomkål og courgette, og steg videre i ca. 2 min. Tilsæt til sidst ingefær, hvidløg, mango samt citronsaft. Vend det hele rundt.

Servér sammen med de varme brune ris.

LÆS OGSÅ: Laks: Vitaminrig superfood

Tip

Laks er en fed fisk, som er særlig rig på de sunde omega-3-fedtsyrer, som har en forebyggende effekt på specielt hjerte-karsygdomme.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: